1 / 8

2 / 8

3 / 8

4 / 8

5 / 8

6 / 8

7 / 8

8 / 8
Drukmås
Kultorvet 5, 1175 København K
Drukmås
På byvandringen Drukmås træder du ind i en verden af brune værtshuse, hvor historierne er lige så stærke som snapsen, og hvor røgen og latteren stadig hænger i væggene. De legendariske beværtninger er efterhånden en truet art; stamgæsterne forsvinder én efter én, og coronakrisen satte sit hårde stempel. Men så længe dørene endnu står åbne, kan vi rejse tilbage i tiden og genopleve de steder, hvor øllet altid var koldt, hvor tjeneren kendte dine sorger, og hvor drømme blev drukket væk i gyldne glas.
Forestil dig nikotingule vægge, der kunne tale om billiardhajer og lommetyve, om damer, bohemer, kærlighed, mord og de mest legendariske drukture. Anders Anderskov er din vært på denne rejse og løfter det røgfyldte slør for steder, hvor hver eneste barstol rummer tusinder af fortællinger. På Hviids Vinstue hænger ekkoet af kongelige skuespillere og store personligheder, mens Café Nick stadig hviler i sin egen tidløshed – et sted, hvor kunst kunne dække gælden, og kontanter stadig er lov. I Centralhjørnet, verdens ældste bøsseværtshus, er stemningen høj, og i juletiden forvandles stedet til et inferno af pynt, der får selv Magasins juleudstilling til at se tarvelig ud. På Rosengården finder vi "spøgelset" af Hestetyven, som i 1944 fik mere bly end brændevin, og på Floss dunker stadig ekkoet af sex, drugs og rock’n’roll fra de vilde punkår.
Dette er en rejse gennem "minefelter", dødsruter og forsvundne oaser – et sidste skål for de drukmåse, der gjorde København til noget ganske særligt.

Hvad er inkluderet?
- En time og 45 minutters vilde, vovede og "spritstive" fortællinger.
- En byvandring gennem Indre Bys mange gader og stræder.
- En topprofessionel drukmås, der er uddannet skuespiller og autoriseret guide.
- En (ikke bøvet, men bøvset) oplevelse midt i byen.
- Masser af gak, gnæg og grin.
Køb et gavekortGiv en du holder af en oplevelse, de aldrig glemmer.
Book et privat eventSkal du holde et privat arrangement?
Vi tilbyder også private arrangementer til større grupper, såsom firma events med mere. Lad os høre fra dig her, og vi svarer hurtigst muligt.
Om weirdwalks
Weirdwalks mission er at levere infotainment i absolut særklasse, hvor du får den perfekte blanding af information og underholdning. Vi er ikke bange for at udforske det mærkværdige, det uhyggelige og det overraskende. Med Weirdwalks får du spændende, skøre, sjove og skumle byvandringer i hjertet af København. Byvandringer, der tager dig med på ture, du næppe vil glemme.
Siden 2009 har vi leveret fantastiske oplevelser til adskillige eventyrlystne sjæle, der har søgt spænding og unikke historier. Vores åbne ture giver dig mulighed for at deltage og opleve fællesskabet med ligesindede, der har samme tørst efter det usædvanlige. Men vi tilbyder også private ture, hvor du som kunde har fuld kontrol over, hvor og hvornår byen skal udfolde sig.
Vores erfarne guider er vidende og passionerede, og de vil tage dig med på rejser fyldt med mystik, latter, gys og fantastiske fortællinger. Uanset om du ønsker at udforske de skumleste hjørner af byen eller at opleve de sjoveste og skøreste historier, har Weirdwalks det hele.
Så lad os sammen træde uden for de gængse rammer og opdage Københavns mest usædvanlige og fascinerende sider. Med Weirdwalks får du en byvandring, der vil pirre dine sanser og efterlade dig med minder, der vil vare ved. Velkommen til Weirdwalks - hvor det bizarre bliver til virkelighed.