Besøg weirdwalkss hjemmeside
Udforsk vores udbud
Experience image
Blod, bødler og bordeller
Blod, bødler og bordeller\ \ Når mørket falder på over København, vågner fortiden til live. Bag de hyggelige facader gemmer byen på blodige hemmeligheder, dystre skikkelser og uhyggelige forbrydelser. Dette er ikke den polerede version af historien – det er fortællingerne, du aldrig fik i skolebøgerne. Du føres gennem de smalle gader, hvor spritstive bander hærgede, sexarbejdere kæmpede for overlevelse, og bødler svingede deres økser uden nåde. Du vil møde bedragere, der snød sig til rigdomme, tyveknægte, der overlistede selv de snedigste betjente – og mordere, der begik forbrydelser så grufulde, at blodet stadig fryser til is. Dette er en rejse ind i en by, hvor virkeligheden overgår enhver thriller, og hvor du må holde vejret, når historierne langsomt folder sig ud i nattens mørke. Vores fortællere fører dig tættere på de skæbner, der engang hjemsøgte gaderne – og måske stadig gør det. Velkommen til en tur, hvor frygt og fascination går hånd i hånd, og hvor sandheden viser sig at være mere skræmmende, end nogen fiktion kan forestille sig.
Fra 165 kr.
Experience image
Drukmås
Drukmås\ \ På byvandringen Drukmås træder du ind i en verden af brune værtshuse, hvor historierne er lige så stærke som snapsen, og hvor røgen og latteren stadig hænger i væggene. De legendariske beværtninger er efterhånden en truet art; stamgæsterne forsvinder én efter én, og coronakrisen satte sit hårde stempel. Men så længe dørene endnu står åbne, kan vi rejse tilbage i tiden og genopleve de steder, hvor øllet altid var koldt, hvor tjeneren kendte dine sorger, og hvor drømme blev drukket væk i gyldne glas.\ \ Forestil dig nikotingule vægge, der kunne tale om billiardhajer og lommetyve, om damer, bohemer, kærlighed, mord og de mest legendariske drukture. Anders Anderskov er din vært på denne rejse og løfter det røgfyldte slør for steder, hvor hver eneste barstol rummer tusinder af fortællinger. På Hviids Vinstue hænger ekkoet af kongelige skuespillere og store personligheder, mens Café Nick stadig hviler i sin egen tidløshed – et sted, hvor kunst kunne dække gælden, og kontanter stadig er lov. I Centralhjørnet, verdens ældste bøsseværtshus, er stemningen høj, og i juletiden forvandles stedet til et inferno af pynt, der får selv Magasins juleudstilling til at se tarvelig ud. På Rosengården finder vi "spøgelset" af Hestetyven, som i 1944 fik mere bly end brændevin, og på Floss dunker stadig ekkoet af sex, drugs og rock’n’roll fra de vilde punkår.\ \ Dette er en rejse gennem "minefelter", dødsruter og forsvundne oaser – et sidste skål for de drukmåse, der gjorde København til noget ganske særligt.
Fra 165 kr.
Experience image
Hanpiger, homoer og heftige historier
Hanpiger, homoer og heftige historier\ \ Tag med Anders Anderskov på en eksplosiv og fandenivoldsk rejse gennem bøssernes København – en tur, hvor forbudt kærlighed, hemmelige møder og uforskammet livsglæde smelter sammen til en fortælling, der sitrer af både fare og frihed.\ \ Her er det ikke den pæne historie, du får. Anders tager dig (næsten) i hånden og trækker dig gennem Ørstedsparkens forbudte fristelser, videre ind i de dunkle gyder i Latinerkvarteret, hvor skyggerne gemmer på både skandaler og sødme, og til sidst forbi verdens ældste bøsseværtshus, Centralhjørnet – hvor væggene stadig hvisker om fortidens løsslupne nætter.\ \ Undervejs møder du skikkelser og steder, som både chokerer og fascinerer: Mutter Røv, Herman Bang, Marine Arne og den berygtede læge Carl Værnet. Du mærker historiens åndedrag fra en tid, hvor kærlighed blev kaldt forbrydelse, og hvor lyst kunne koste både ære og frihed. Vi dykker ned i den store sædelighedssag i 1906, hører de saftige skrøner fra afdeling 6 på Kommunehospitalet og følger kampen frem mod stiftelsen af Kredsen af 1948, der med ufatteligt mod trodsede lovens kolde forbud. Og vi glemmer heller ikke AIDS-epidemiens mørke år i 80’erne, hvor frygt og sorg skyllede gennem miljøet som en bølge af død.\ \ Men selv i mørket lever lyset. Turen er spækket med grin, anekdoter og skandaløse historier, der får dig til både at gyse og grine. Og hvem ved – måske bryder Anders endda ud i en sang eller to, hentet direkte fra de meget varme lande.\ \ En oplevelse, du sent vil glemme.
Fra 165 kr.
Experience image
Kinky København
Kinky København\ \ Træd ind i en verden af passion, forførelse og småskæv lyst, når du tager din elskede – eller en helt anden – i hånden og følger os ud på en saftig byvandring gennem Københavns romantiske og til tider ret kinky historie. Gaderne bliver levende kulisser for fortællinger om sødmefuld kærlighed, hemmelige stævnemøder og de affærer, man helst ikke talte højt om, men som alligevel satte byen på den anden ende.\ \ Her møder du salsnymfer og luksusludere, der forførte de rige og magtfulde og efterlod både skandaler og længselsfulde blikke. Du vil høre om kongelige elskovsreder, overdådige bryllupper og erotiske eksperimenter, hvor lidenskaben balancerede mellem det, som er forførende, og det, som er komisk kikset. Selv postkortene gemmer på små hemmeligheder: intime kærlighedserklæringer skrevet med en blanding af ømhed, længsel og livlig fantasi.\ \ Men der er også plads til de dristige historier, hvor tabuer blev brudt, og nye tanker om erotik og frihed voksede frem – ikke mindst, da pornoen fik sin frigivelse og satte fut i både samtaler og forestillinger. På turen får du endda indblik i almuens kærlighedsmagi, gamle husråd og forførende tricks, der gennem tiden skulle sikre både lyst og trofasthed.\ \ Denne frække, morsomme og smålumre rejse gennem Københavns fortid vil forføre dig med historier, der er lige dele søde, skandaløse og overraskende. Lad dig rive med af de erotiske strømme i byens historie – og oplev, hvordan kærlighed og begær altid har haft en plads i hovedstadens hjerte.
Fra 165 kr.
Experience image
Krøllede København
Krøllede København Glem alt om det pæne, polerede København – vi inviterer dig ind i en by, der er så krøllet, at selv et permanent ville give op. Her møder du en grundlægger, der slet ikke grundlagde byen, og inden du aner det, vælter historierne frem som en blanding af eventyr, "stand-up" og ren vanvid. Du kommer til at hilse på Laurits Betjent og Kim Larsen, som hver især har sat deres uudslettelige præg på gaderne, og du møder både Danmarks klogeste mand og den sejeste kvinde (hun var en ægte first-mover, længe før ordet overhovedet blev opfundet). Vi bevæger os gennem det gamle minefelt, bliver klogere på drivminer og det famøse Mayonnaise-kvarter, hvor smilet ikke holder en pause. Og når Fanden selv slår sig løs i Laksegade, kan du godt spænde sikkerhedsbæltet. Vi lærer dig at flirte på Strøget som i 1800-tallet, kigge indenfor i den “nye” børs, og du skal blive klog på hippier, tjald og Julemandens kirke. Og som en noget tidlig rosin i pølseenden finder vi ud af, hvorfor et morgenværtshus engang fik det meget ligefremme navn: “P.. er dejligt.” Det hele er pakket ind i skæg, ballade og forbløffende fortællinger, der gør byen mere levende end nogensinde. Her får du ikke tørre årstal og støvede facts, men en rejse gennem det København, der både er skævt, skørt og helt igennem uforglemmeligt. Så drop det kedelige – tag med på en tur i det krøllede København. Du kommer til at grine, ryste på hovedet og gå hjem med de vildeste fortællinger.
Fra 165 kr.
Experience image
Stikkersvin. Shh.. Væggene har ører.
Stikkersvin \ Vi bevæger os ind i en by, der dengang var mørk, tung og dyster. København under besættelsen var en by fyldt med fjender og forrædere, med mørklægning, knaphed, angst og frygt. Overalt lurede stikkere, og modstandsbevægelsen slog hårdt og brutalt ned, før de kunne sladre til nazisterne. Det er her, midt i skyggerne, at historierne udspiller sig. Du vil komme tæt på de voldsomme likvideringer, der ændrede gadebilledet fra det ene øjeblik til det andet, og høre om snedige sabotageaktioner, hvor modstandskæmpere satte alt på spil – ofte med døden som eneste alternativ. Samtidig mærker du nærmest smerten ved de mange anholdelser, hvor tapre danske mænd og kvinder faldt i hænderne på brutale håndlangere og aldrig slap fri igen. Undervejs møder du legender som Flammen og Citronen, den formidable Lis, hvis liv blev reddet af en halsbetændelse, og de frygtløse grupper BOPA og Holger Danske, som satte alt ind på en frihed, vi i dag tager for givet. Du vil stå helt tæt på, når fem kilo sprængstof ryster Strøget, når et camouflagefarvet hus afslører sin skæbne, og når et af de værste stikkersvin, Hestetyven, møder sin sidste time under modstandsbevægelsens blytunge kugler. Det er en rejse ind i en verden, hvor stilheden kunne være farligere end støjen, og hvor livet kunne ændres på et splitsekund. Turen skabes og guides af den erfarne fortæller, journalist og forfatter Anders Fenger, som har skrevet bogen Den Sidste Sabotør – Ejlar Borchs erindringer om besættelsen. Shh... Væggene har ører.
Fra 165 kr.
Køb et gavekortGiv en du holder af en oplevelse, de aldrig glemmer.
Book et privat eventSkal du holde et privat arrangement?
Vi tilbyder også private arrangementer til større grupper, såsom firma events med mere. Lad os høre fra dig her, og vi svarer hurtigst muligt.
Cover image
Om weirdwalks
Weirdwalks mission er at levere infotainment i absolut særklasse, hvor du får den perfekte blanding af information og underholdning. Vi er ikke bange for at udforske det mærkværdige, det uhyggelige og det overraskende. Med Weirdwalks får du spændende, skøre, sjove og skumle byvandringer i hjertet af København. Byvandringer, der tager dig med på ture, du næppe vil glemme. Siden 2009 har vi leveret fantastiske oplevelser til adskillige eventyrlystne sjæle, der har søgt spænding og unikke historier. Vores åbne ture giver dig mulighed for at deltage og opleve fællesskabet med ligesindede, der har samme tørst efter det usædvanlige. Men vi tilbyder også private ture, hvor du som kunde har fuld kontrol over, hvor og hvornår byen skal udfolde sig. Vores erfarne guider er vidende og passionerede, og de vil tage dig med på rejser fyldt med mystik, latter, gys og fantastiske fortællinger. Uanset om du ønsker at udforske de skumleste hjørner af byen eller at opleve de sjoveste og skøreste historier, har Weirdwalks det hele. Så lad os sammen træde uden for de gængse rammer og opdage Københavns mest usædvanlige og fascinerende sider. Med Weirdwalks får du en byvandring, der vil pirre dine sanser og efterlade dig med minder, der vil vare ved. Velkommen til Weirdwalks - hvor det bizarre bliver til virkelighed.