Krøllede København

  • København K
  • 1:30 timer

Krøllede København 

Glem alt om det pæne, polerede København – vi inviterer dig ind i en by, der er så krøllet, at selv et permanent ville give op. Her møder du en grundlægger, der slet ikke grundlagde byen, og inden du aner det, vælter historierne frem som en blanding af eventyr, "stand-up" og ren vanvid.

Du kommer til at hilse på Laurits Betjent og Kim Larsen, som hver især har sat deres uudslettelige præg på gaderne, og du møder både Danmarks klogeste mand og den sejeste kvinde (hun var en ægte first-mover, længe før ordet overhovedet blev opfundet). Vi bevæger os gennem det gamle minefelt, bliver klogere på drivminer og det famøse Mayonnaise-kvarter, hvor smilet ikke holder en pause. Og når Fanden selv slår sig løs i Laksegade, kan du godt spænde sikkerhedsbæltet.

Vi lærer dig at flirte på Strøget som i 1800-tallet, kigge indenfor i den “nye” børs, og du skal blive klog på hippier, tjald og Julemandens kirke. Og som en noget tidlig rosin i pølseenden finder vi ud af, hvorfor et morgenværtshus engang fik det meget ligefremme navn: “P.. er dejligt.”

Det hele er pakket ind i skæg, ballade og forbløffende fortællinger, der gør byen mere levende end nogensinde. Her får du ikke tørre årstal og støvede facts, men en rejse gennem det København, der både er skævt, skørt og helt igennem uforglemmeligt.

Så drop det kedelige – tag med på en tur i det krøllede København. Du kommer til at grine, ryste på hovedet og gå hjem med de vildeste fortællinger.

Dette er inkluderet

En time og 45 minutters vilde, sjove og heftige fortællinger.

En byvandring gennem hovedstadens snørklede og skæve gader og stræder.

Top professionel guide med mange års erfaring i formidling og fortælling.

En aha-oplevelse eller ni midt i byen.

Københavns mest "krøllede" byvandring. Ingen tvivl om det.

Praktisk information

Vi gør venligst opmærksom på, at turen starter foran statuen af Biskop Absalon på Højbro Plads.

Placering

Højbro Pl. 10, 1200 København K

Kommende datoer

  1. Book denne dato

    tors. den 20. august 2026

    19.30 – 21.00

    Højbro Pl. 10, 1200 København K

  2. Book denne dato

    tors. den 8. oktober 2026

    19.30 – 21.00

    Højbro Pl. 10, 1200 København K

Se alle datoer

weirdwalks

Weirdwalks mission er at levere infotainment i absolut særklasse, hvor du får den perfekte blanding af information og underholdning. Vi er ikke bange for at udforske det mærkværdige, det uhyggelige og det overraskende. Med Weirdwalks får du spændende, skøre, sjove og skumle…

Leder du efter et skræddersyet event?

Vi kan arrangere skræddersyede events for større grupper, f.eks. virksomheder eller vennekredse. Efterlad dine oplysninger, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.

Anmod om event

Fra 175,00 kr.Book nu